
Mens vi har siddet hjemme her det meste af foråret 2021, er vi hos Studenterpræsterne gået i gang med at producere en podcast, som vi har kaldt Rum til Refleksion.
Hvert afsnit består af en ca. 30 minutters samtale mellem præsterne, som handler om et af de emner, der ofte tages op af studerende i præsternes daglige samtaler. Vi forsøger ikke at gennemanalysere eller finde løsninger, men ønsker i stedet at give samtalen plads til at udvikle sig naturligt og lade egne erfaringer og følelser spille ind i en refleksion over de store og små temaer, der fylder vores liv, især mens man er studerende.
Vi håber, tilhøreren kan bruge podcasten som en pause, der inspirerer til selv at tænke over de temaer, vi tager op.
Afsnit 1: Kontrol og kontroltab.
Afsnit 2: Ensomhed.