Resonanslaboratoriet fortsætter til september

Det har været en stor fornøjelse at afholde Resonanslaboratoriet. Vi har gennemgået Hartmut Rosas ‘Det Ukontrollerbare’ og haft en masse vidunderlige samtaler herom. Som afslutning tog vi på Aros for at se om kunsten kunne sætte noget i gang hos os.

Næste semester går vi igang med Henri Bergson ‘Intuition og Verdensanskuelse’, som har klare linjer frem til Rosa og skal uddybe vores forståelse af at gå i overensstemmelse med vores omgivelser.

Alle er velkomne til at deltage og det er ikke et krav at man har læst Rosa inden. Vi giver en opsummering på hvad vi har været igennem og hvilke tanker det har sat igang og så læser vi Bergson sammen.

Som altid kræver det ingen forberedelse at være med i gruppen. Vi læser højt for hinanden og diskutere indholdet sammen. Derudover håber vi på flere kulturelle indslag, der kan sætte tankerne ind i et levet perspektiv.

Håber at se nye ansigter næste semester – og god sommer!