Tak for en skøn Pride!

Igår var vi med til at markere at kirken og kristendommen er et rum for alle, ikke på trods af hvem de er, men i kraft af det!

Vi elsker kærlighed i alle dens former og tror på at mangfoldighed er en styrke og en glæde for et samfund og et fællesskab.

Vi fejrede pride sammen med resten af folkekirken i Aarhus, som i år havde besluttet sig for at vise at kirken er et rum for alle.

Mange queer-personer har oplevet at slå sig på præster, der hænger fast i gamle dogmer. Derfor er det ekstra vigtigt at vi viser at præster, som de er flest, bakker op om, at alle mennesker er elsket som de er.

Længe leve mangfoldigheden!

Perfektionismegruppe er åben

Har du svært ved at give mindre end 100%? Stresser det dig, hvis noget ikke går helt efter planen eller tidspres forhindrer dig i at afslutte ting på den måde, du gerne vil? Har du svært ved at gå ud af huset med morgenhår eller krøllet tøj?

Mange lægger et alt for stort pres på sig selv for at gøre alting perfekt, og det kan gøre selv hverdagsting til overvældende og hårde opgaver.

Der er ikke nogen gruppe i gang i øjeblikket, men kunne du have lyst til at komme i en gruppe, kan du skrive til Loa på pastor@au.dk og få besked når der er samlet nok til at starte en op.