Som praktikant for studenterpræst Jens Munk havde jeg i mandags den fornøjelse at side med til det ugentlige møde mellem studenterpræsterne, hvor økonomi, PR og generelt meget af det mest dagligdags, og mindst åndelig i præsteembedet bliver vendt. En fornøjelse, der trods alt det dagligdags, også var iblandet nogen dele spænding. Stillerummet har i den seneste periode været under beskydning fra blandt andre Mikkel Bjørn, udlændinge- og integrationsordfører for Dansk Folkeparti, med hvem Jens Munk debatterede i RADIO IIII forrige onsdag. Hovedkritikken herfra, såvel som fra flere fronter, har været at disse rum bliver fora for social kontrol, i kraft af den måde deres muslimske brugere benytter rummene:

”Jeg ønsker ikke at vi har fast indrettet bederum på offentlige uddannelsesinstitutioner som i nogle tilfælde ender som kønsopdelte bederum, hvor muslimske studerende kan folde bedetæppet ud flere gange om dagen, og på den måde udøve social kontrol mod andre medstuderende.”

Dette angreb og frustrerer her i kontoret på VIA i Ceresbyen, hvor vi sidder

”Det er simpelthen sådan en skam at de ansvarlige i de her stillerum, ikke har magtet at tage hånd om situationen med rettidig omhu. Vi har lige siden starten med de her stillerum været fuldt-ud bevidste om at de skal og må holdes frie for alle slags religiøse symboler. Der skal være plads til alle religioner såvel som ikke-religiøse, også netop fordi vi ved at en del af vores berettigelse her på universitet, er at vi kan tilbyde noget til alle på lige fod.”

Såvel i RadioIIII kontrolrummet, som i præstekonteret tier jeg, men jeg syner et argument der ligger mig meget nært, da det kommer direkte ud af min dagligdag i stillerummet:

Hvis universitet skal tage den forskning som de selv laver seriøst, så er stillerummene simpelthen et glimrende værktøj til at kunne afhjælpe de alvorlige problemer med psykisk sygdom som er. ”Dansk center for mindfulness, Aarhus Universitet har produceret den stærkeste forskning i Danmark inden for forebyggelse og behandling af mistrivsel, stress, angst og depression.” At stillerummene er blevet en symbolsag mod muslimer, er simpelthen så dumt og ærgerligt, for muslimer skal netop nok finde andre steder at bede, mens den almindelige studerende der prøver at opbygge et lidt mindre skrøbeligt relation til sit eget sind, næppe lige finder resurserne til at booke lokaler ind i mellem undervisningen. Nu er der også lukket stillerum på Syddansk Universitet, og det faktum at kun muslimer protesterer viser begge sider af sagens problem. For det først er stillerummet ikke blevet anvendt til det rum for psykologisk hygiejne som det kunne, for andre end muslimer. Ellers ville der lyde protester fra alle kanter. Dette har resulteret i at muslimer har overtaget stillerummet i de her byer, hvad de måske lige så godt kunne, nu ingen andre brugte det. Men det er klart at det er forkert. Det skal være et rum for alle praksisser, og naturligvis bliver mange praksisser forstyrret af at der ligger religiøse symboler omkring én. Mindfulness hjalp mig ud af en depression for 6 år siden. Nu laver jeg guidet meditation onsdag torsdag og fredag i stillerummet på AU. Jeg kunne nok finde fysisk plads til mine praksisser derhjemme, men ad mange dimensioner gør stillerummene mine rutiner lettere og bedre for mig.

Der er enighed blandt studenterpræsterne: ”Vi må tage afstand fra de her svig, og blive bedre til at sikre at lignende ikke gentager sig. Det ærgerlige er jo hvis uforsigtigheder hos nogle enkelte, resulterer i at skære den gren som vi alle sidder på af.” Derfor fordeles henholdsvise ansvar for at holde opsyn med stillerummene. Desuden får Jens ansvar for at skrive ud til hele landets studenterpræster, og bede dem være opmærksomme. Det udefra komnes pres letter sig, idet samtalen drejer tilbage mod emner vanlige for dem; angst, ekstreme kontrolbehov, perfektionisme og sjælesorg. Forhåbentlig går denne sag snart fløjten, og de mennesker der tilbyder ro og omsorg i den kaotiske universitetsverden, kan vende tilbage til at gøre blot det.

// Oskar Elsgaard, praktikant ved studenterpræsterne AU