
Igår var vi med til at markere at kirken og kristendommen er et rum for alle, ikke på trods af hvem de er, men i kraft af det!
Vi elsker kærlighed i alle dens former og tror på at mangfoldighed er en styrke og en glæde for et samfund og et fællesskab.
Vi fejrede pride sammen med resten af folkekirken i Aarhus, som i år havde besluttet sig for at vise at kirken er et rum for alle.
Mange queer-personer har oplevet at slå sig på præster, der hænger fast i gamle dogmer. Derfor er det ekstra vigtigt at vi viser at præster, som de er flest, bakker op om, at alle mennesker er elsket som de er.
Længe leve mangfoldigheden!