Juleaften med andre studerende!

For danish and international students – Everyone are welcome!

Det er efterhånden blevet en god tradition, at studenterpræsterne indbyder byens studerende til juleaften, og i år gør vi det som et samarbejde med Studenterhus Aarhus.

Hvert år kommer der flere og flere internationale studerende til Aarhus, og det er ikke altid, at de har mulighed for at komme hjem til familie og venner til jul.
Og der er også en del danske studerende, der for eksempel skal læse til eksamen, har studiejob og dermed ikke kan tage hjem til familien, eller som bare gerne vil opleve en anderledes juleaften med andre medstuderende.

Studenterpræst La Mortensen siger: ”Jeg synes meget at jul handler om fællesskab. At have nogen at give gaver til, nogen at få gaver af, nogen at spise med og synge med, danse om træet med og at gå i kirke med. Kort sagt kan man vel sige at julen er noget vi gør sammen, og det gør vi så også som studenterpræster. Vi holder juleaften med studerende, der af den ene eller anden årsag ikke kan være i det fællesskab de plejer, eller gerne vil udvide horisonten og prøve noget nyt”.

”Det er helt fantastisk at kunne skabe rammer for relationer og fællesskab for de studerende sådan en aften, hvor vi netop fejre kærligheden og fællesskabet der kom til”, siger studenterpræst Loa Mortensen.

”Jeg har hørt at det plejer at være super hyggeligt og festligt og at det er en fin og lidt unik mulighed for mange for at opleve en traditionel dansk jul på tæt hold og ikke mindst at skabe nye venskaber. Vi vil bede de studerende der har en særlig lokal juletradition eller som spiller et instrument om at dele ud af det, hvis de har lyst, så vi kan opleve lidt krydderi på den festlige traditionelle juleaften”, fortsætter Loa.

Programmet for dagen vil være:

Kl. 15: Vi mødes i Studenterhus Aarhus Caféen,
Nordre Ringgade 3, 8000 Aarhus C, til æbleskriver og gløgg
Kl. 16: de der har lyst, går med Loa sammen til julegudstjeneste i Møllevangskirken, de andre
Kl. 17: Vi forbereder aftenen med borddækning, anretning af mad osv.
kl. 18: Mad og hygge
Kl. 20: Sang, dans, gaver og hygge
Kl. 24: Slut på aftenen.

Alle studerende er velkomne, uanset religiøs eller kulturel baggrund.

Tilmelding

Det koster 100 kr. at deltage.
Alle får en gave på aftenen, og man må også gerne medbringe egne gaver.

Man skal helst have tilmeldt sig inden d. 18 december.
Omkring en uge inden holder vi en forberedelsesaften kl. 19-21 for de tilmeldte der kan.
Vi laver julegodter/konfekt og julepynt og lærer hinanden lidt at kende inden juleaften.
Det er dog muligt at tilmelde sig senere.

Med venlig hilsen
Studenterhus Aarhus og Studenterpræsterne ved Aarhus Universitet

For spørgsmål mail til Kontor@spaa.dk

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s