Vidste du, at du som studerende kan tale med en af studenterpræsterne om de problemer, der kan opstå i din studietid?
Pris: Gratis for alle studerende
Varighed: Hver session varer en time, og der tilbydes både enkeltstående samtaler eller længere samtaleforløb.
Hvad kan jeg tale om?
Samtalerne med studenterpræsten kan dreje sig om vidt forskellige overvejelser og problemer, som f.eks. ensomhed, angst, perfektionisme, konfliktfyldte relationer til partner eller forældre, eksistentielle spørgsmål om mening og identitet, tab og sorg i forbindelse med dødsfald eller skilsmisse, samt etiske og religiøse spørgsmål.
Tavshedspligt
Studenterpræsterne er underlagt absolut tavshedspligt. Der føres ingen journaler, og der er mulighed for at henvende sig fuldstændigt anonymt. Præsten er ansat af folkekirken, men er et tilbud til alle studerende uanset religiøs eller kulturel baggrund.
Samtalemuligheder
Samtalerne foregår sædvanligvis ved, at vi mødes på vores kontor, så vi kan sidde overfor hinanden og snakke sammen. Du har dog også mulighed for at vælge andre samtaletyper, hvis du foretrækker det, så skal du bare sige det, når du booker samtalen. Vi tilbyder følgende samtaleformer:
- Personlig samtale på kontoret – det er den mest brugte samtaleform, og derfor også det man bliver booket til, hvis man ikke beder om andet.
- Telefonsamtale
- Videosamtale (over fx Skype eller Facetime)
- Vandresamtale; hvis vejret tillader det, går vi en god, lang tur, imens vi snakker. (Se vores lille video om vandresamtalerne her)
- E-mailkorrespondance; hvis du føler dig bedre tilpas med samtaler på skrift, kan vi snakke over e-mails eller over en chat.
Kontakt
Studenterpræst: Jens Munk
Tlf: 60 20 26 40
Mail: Studenterpraest@au.dk
Læs mere om Jens her
Studenterpræst : Loa Mortensen
Tlf: 21 68 55 95
Mail: Pastor@au.dk
Læs mere om Loa her
Studenterpræst på VIA og Navitas : Kirstine Hansen
Tlf: 87 55 30 21
Mail: kir@via.dk
Læse mere om Kirstine her