Jens Lysdal – trio koncert

Torsdag den 25. oktober i Stakladen, Studenternes Hus

Ikke mange danskere har fået nomineret deres egen sang til en Grammy, og det er et sjældent syn, at få nomineret sit album til ”Bedste Folkalbum” i Tyskland.

Der er dog sket en undtagelse med en helt særlig musiker, som Studenterhuset og Studenterpræsterne vil præsentere dig for. Navnet er Jens Lysdal!

En af danmarks skarpeste guitarister

Jens Lysdal er en engageret, nysgerrig og kvalitetsbevidst herre, der altid har sagt og gjort hvad der passede ham – i livet, som på scenen. Det kan både høres og mærkes i musikken og i de stærke, vedkommende tekster.

Han har to garvede spillemænd med, som han jævnligt har optrådt med de sidste 15 år:

Jon Bruland (bas, kor) tilhører den absolutte top i det danske bas-landskab. Han har bl.a. stået bag navne som Anne Linnet, Poul Krebs, Dr. Hook, Det Brune Punktum, Kaspar Winding, Alberte, Burning Red Ivanhoe m.fl.

Andreas Käehne (guitarer og pedalsteel). En af landets mest talentfulde pedal-steel guitarister der bl.a. spiller med Hush, Søs Fenger og Tue West

Lysdal går altid kompromisløst på jagt efter lige præcis dén lyd, og dét udtryk, der definerer den historie, han vil formidle. Det sker ofte i et personligt miks mellem root, amerikansk folk og svensk folketone (han er født og opvokset i Sverige).

Og på det seneste har han – med det nye album ”Landet” – også omfavnet modersmålet dansk med både humor og overbevisning.

Stemning, humor og historier

På grund af hans umættelige musik- og livsnysgerrighed er historierne kommet til at fylde mere og mere, når han optræder live. Bl.a. fordi der er kommet så mange flere til.

Koncerter fyldt med humor og skæve indfald, med top-musikere, der får plads, der generer spillelyst og med et nærvær og en intensitet, der gør, at ingen går uberørte hjem.

Gå ikke glip af Jens Lysdals koncert, når han fyrer den af i Studiecaféen! Vi åbner dørene klokken 19, og koncerten starter klokken 20.

 

Info
Tid: 19.30
Dato: Torsdag den 25. oktober
Adresse: Studenternes Hus
Pris: Billetter koster 100 kr. og 40 kr. for medlemmer. Sælges ved døren.

Anmeldelser

“Great Dane i Texas “ -“Virtuos guitarist… vedkommende sangskriver… Knopfler elegance… vibrerende á la Tom Waits”
// JYLLANDS-POSTEN

“En respektindgydende besætning og et kantet, solidt, gennemført folk- og countryalbum” // GAFFA

“Dette kunne blive Lysdal’s internationale gennembrud. For EASY HEART er intet mindre end et pragt-album. Lysdal er først og fremmest en vanvittigt god guitarist – han hører til blandt de ti bedste i Skandinavien. // HEAVEN (Holland)

“En finger-picking mester. Man kan høre og føle hvordan teknisk kunnen på et instrument – gennem følelser – bliver transformeret til en musikalsk oplevelse” // CONCERTO (Østrig)

“Tilhængere af fænomenal slide-guitar spil, må også høre instrumentalnummeret “Sliding” der har atmosfære som selveste Ry Cooder” //  WASSER-PRAWDA (Tyskland)

“Dansk perfektionist á la Clapton, Knopfler og Cale” – “It Happens To Me Sometimes” ville gøre Knopfler misundelig” – “Alt er arrangeret ned til den mindste detalje, men alligevel lever livsglæden og eftertænksomheden i hver en forførende detalje” // B.T.

Læs mere om Lysdal her; www.lysdal.com