Så fik vi den besked, vi har håbet på: vi må igen afholde samtaler på vores kontorer fra på mandag den 12. april. Så ring eller skriv og book en tid, hvis du gerne vil snakke med nogen.
Både AU og VIA har givet tilladelse til, at vi igen må afholde samtaler på vores kontorer. Dog skal vi følge de samme retningslinjer som alle andre, så for at kunne få en samtale er det et krav, at man har en negativ coronatest, som er maksimalt 72 timer gammel, og som man kan fremvise, når man ankommer.
Og så er det naturligvis stadigvæk en mulighed at få en vandresamtale eller en videochat-samtale. Vi glæder os til at se jer!