
Igen i år indbyder Studenterpræsterne i Aarhus til en konference, hvor forskere og eksperter åbner døren til en verden, hvor der er plads til undren, kompleksitet og refleksion.
Denne gang sætter vi fokus på sanserne og de oplevelser, der transcenderer de rent fysiske indtryk.
Når vi ser på et smukt billede, er der andet og mere end bare synssansen, der kan blive påvirket. Når vi lader stilheden sænke sig og omslutte os, reagerer kroppen på meget mere end blot manglen på lyd. Når sindet bliver stresset, reagerer kroppen, og når vi lader sanserne være helt vågne, kan det blive en nærmest spirituel oplevelse at spise.
Kom og hør om lydterapi, hvor simple toner virker helbredende på lidelser som depression og corona-senfølger, om sansning i billeder og om hvordan mindful eating kan gøre ethvert måltid til en helt oplevelse.
Dato og tid: lørdag d. 8. oktober 2022 kl 9.30-20.30
Sted: Aarhus, VIA University College Campus C,
Pris og billetter: 875 kr. for hele dagen inkl. frokost, kaffe og aftensmad. Pris for studerende: 250 kr. Billetter kan købes her.
Program:
Du kan læse mere om de enkelte oplægsholdere her.
Tid | Program |
9-9.30 | Ankomst/kaffe |
9.30-11 | Dr. phil. & dr. theol. Dorthe Jørgensen Transcendenserfaring |
11.15-12.45 | Sognepræst og ikonmaler Pernille Svendsen Se med hjertet – et blik ind i ikonernes verden |
12.45-13.30 | Frokost |
13.30-15 | Musiker og forfatter Julie Ben Semmane Musik fra det inderste |
15.15-16.30 | Neurolog Peter Michael Nielsen Lydstimulation som behandling |
16.30-16.45 | kaffe |
16.45-18 | Adjunkt Katinka Gøtzsche Mindful eating |
18-19 | Aftensmad |
19-20.30 | HAPS: Hele Aahus’ Poetry Slam Poetry slam om sanserne |
Hjertekonferencen afholdes i samarbejde med Studenterhus Aarhus og VIA University College Campus C.